Er du træt af mærkeværkstedets priser, eller er din vogn så gammel at de ikke længere kan huske modelnummeret, overtager vi gerne service af din vogn.
Vi laver både store og små service, og alle typer mekaniske reparationer. Vi har selv hverken plade eller malerværksted, men laver gerne forberedende arbejde og sørger for håndteringen af både rustskader og reparation af skader opstået i forbindelse med færdselsuheld.
Vi har god forståelse for ældre biler, og vi kan både lave den gode stabile vedligeholdende service, og sikre at vognen kan køre igennem næste syn.
Vi er specialister i Mercedes, VAG (Audi, VW, Skoda, Seat) og BMW, men klarer også de fleste Japanske, Franske, Italienske, Engelske og Amerikanske mærker.
Hvis du har en veteranbil servicerer vi også gerne den, og har gennem tiderne serviceret og repareret på mange sjove gamle vogne. Vi har et bredt netværk til at skaffe reservedele til veteranbiler, og hjælper gerne med at skaffe de umulige dele.
Er din vogn brudt ned, kan vi hjælpe med at hente den i forbindelse med reparation.
God service og kaffe medens du venter
Serkan Ceri
Ejer og værkstedschef